Det er en særlig disciplin at skrive en bog for en anden person.
Min fortolkning af rollen er i hvert fald, at det er personen, lad os kalde hende Eva, man skriver for, der er den vigtige. Eva har typisk sit eget billede eller sin egen følelse omkring, hvordan hun gerne vil have, bogen skal være, og det er min fornemste opgave at hjælpe hende med, at hun så også får den bog, hun har ønsket sig. Derfor arbejder jeg tæt sammen med Eva om både indhold og fortællestil, så bogen bliver så meget ”hende” som mulig.
Der kan være forskellige måder at arbejde på. En måde kan være at lade Eva fortælle sin historie, optage det og efterfølgende skrive historien ud fra det.
En anden måde kan være, at Eva skriver et udkast til sin egen bog, og at jeg ud fra udkastet vurderer, om der er noget, det kunne styrke bogen at få uddybet via spørgsmål til Eva. Der er tit ting, forfattere af erindringsbøger ikke selv har tænkt på at få med, og det kan ofte være nogle mere personlige, livsdefinerende ting, som er noget af det, der som regel gør det lettere for læseren at identificere sig med historien. De mere faktuelle ting husker forfatteren som regel selv, og de kan være interessante nok, men en lang opremsning af fakta er sjældent det, der for alvor engagerer læseren.
Ud over at stille spørgsmål, bruger jeg min faglighed til at give bogen et sprogligt løft. Ikke bare ved at rette eventuelle fejl, men også ved at få sproget til at flyde mere rytmisk og harmonisk, så det bliver mere behageligt at læse. Og når jeg har skrevet mig igennem den proces, kommer Eva igen ind over, så vi hele tiden sikrer os, at hun kan stå inde for både stil og indhold.
For mig vil det være et større succeskriterium, at Eva bliver glad for sin bog, end at den får god omtale eller sælger godt, selv om den selvfølgelig gerne må lykkes med alle tre ting på én gang.